Den trojanske krig

I den trojanske krig stod jeg på trojanernes side. Jeg stillede min ekspertise til rådighed for dem. Det var en hård kamp. Flere gange oplevede vi modstand, men det var ikke noget jeg ikke kunne klare. I kampens hede kunne jeg se, at Diomedes fik øje på mig, imens han sloges med Hektor. Han havde muligvis fået øje på, at jeg havde valgt at kæmpe for trojanerne i stedet for grækerne. Det går på et tidspunkt op for mig, at Diomedes trækker sine krigere tilbage. Et frygtsomt træk fra Diomedes! Pludselig blev et spyd kastet efter mig. Diomedes havde kastet et spyd efter mig. Han havde ramt Ares, den frygtindgydende krigsgud! Jeg fandt senere ud af, at Diomedes ikke var alene om sin gerning. Han havde fået hjælp fra min mor, Hera, og Athene. Min mor havde opmuntret ham til at kaste spyddet, mens Athene havde sørget for at spyddet ramte mig. I samme øjeblik spyddet ramte mig råbte jeg. Jeg brølede så det lød som om 10.000 krigere brølede på en gang. Alle krigerne, trojanere og grækere, rystede af skræk. Jeg tog straks til Olympen for at klage over Athene og Hera og for at søge støtte hos min far (Zeus). Han ville ikke hjælpe mig. I stedet svarede han, at jeg var et moderisk skadedyr.    

NY KUNSTGENSTAND:

Billede

Billedet viser Mars. Vi kender ham bedre som krigsguden Ares. En nyere fremstilling af krigsguden. Den er fremstillet efter hvordan romerne opfattede Ares. På billedet kan man se krigsuden iført en traditionel krigdragt. Den består hovedsageligt af rustningen, spydet og skjold. For at vise hans guddommelighed har man valgt at placere Mars (Ares) på en sky.